MOSELUND ØKOLOGI
Tyren hedder Napoleon, og han står roligt og mægtig midt i sin flok på marken på Moselund. Der er 17 køer og kalve, også et par helt små. Det er en familieflok, der går ude på græs hele året - de har læstalde om vinteren.
Det er Hereford kvæg, kødfulde og samtidig nøjsomme dyr, forklarer ejer Morten Anker Christensen. Bedriften har været økologisk siden 1999, og udover kvæg har de normalt også nogle grise af gammel dansk landrace, der løber rundt.
Moselund økologi slagter ikke mere end 5 dyr om året fra Hereford-familien, og her er der ingen stressede dyr. Alt ånder ro, og når køerne har kalve, får de lov at gå sammen lige så længe, som de har brug for. Som Moselunds ejer siger, så er det her et naturlandbrug.