Egebjerg Nøddegård
"På Egebjerg Nøddegård bor vi tre generationer sammen. I hovedhuset bor Ida og Malte med deres to små børn, Vibe og Rod. Ida er lærerstuderende og Malte arbejder som tømrer og de har begge en stor interesse for naturlig planteavl og dyrehold, som gør, at de for hvert år opnår en større grad af selvforsyning.I den gamle staldlænge bor Thomas og Anette. Udover jobs som henholdsvis grafisk konsulent og gymnasielærer + morfar og mormor, arbejder de med på div. praktiske projekter på gården. Derudover dyrker de på egen hånd lidt vin og bær.
Nøddeplantagen er et fælles projekt. Her kan vi bruge kræfter i vinterhalvåret med beskæring og om sommeren med at holde vegetationen under træerne nede. Til det sidste har vi en flok får og ænder, som velvilligt hjælper til med at holde græsset nede. Vores nødder er helt sprøjtefri. I sæsonen er der åbent for selvpluk. Derudover sælger vi tørrede nødder i gårdbutikken i Svendborg, ligesom vi plukker og sender nødder på bestilling." - Egebjerg Nøddegård