Velkommen til ny lammeproducent

Billede til artikel

November starter med, at vi kan introducere en ny og spændende producent af lammekød. Wraae Lam er et lille familieforetagende, der drives af tvillingebrødrene Kristian og Andreas Wraae med base lidt uden for Brændeskov på Sydfyn.

Dyrene går ude hele året og slagtes hos Gudme Slagteri og understøtter derved vores ønske om kort vej fra jord til bord. Her er vi ikke så udfordret af de globale forsyningskæder, der præger efteråret. 

Lammekødet er magert med en delikat smag. Prøv hakket lam som frikadeller eller 'lamsebuco' med mos, en herlig smireret, det passer perfekt til sæsonens grove grøntsager.