Debatmøde om klimakrisen med Anders Morgenthaler og tre fynske borgmestre
Mandag den 27. september kl. 16.30 til 18.00 på AOF Center Sydfyn, Vestergade 23, Svendborg.
Hvorfor er alle færger i det sydfynske ikke el-færger?
Hvornår bliver busserne klimavenlige?
Må vi ikke spise kød?
Skal vi kun handle lokalt?
AOF Center Sydfyn i Svendborg sætter klimaet til debat på et møde med tre sydfynske borgmestre, Bo Hansen fra Svendborg Kommune, Hans Stavnsager fra Faaborg-Midtfyn Kommune og Tonni Hansen fra Langeland Kommune.
Sammen med tegner, filminstruktør og klimaaktivist Anders Morgenthaler skal de debattere, hvordan man kan gøre sit på lokalt og privat plan for at mindske CO2 udledningen.
Hvad kan den enkelte forbruger gøre for at blive mere klimavenlig?
Hvad skal de lokale borgmestre gøre for at hjælpe både forbrugere og kommunerne til at belaste miljøet mindre?
Kan borgerne hjælpe deres lokalpolitikere til at påvirke Folketing og regering?
Arrangementet finder sted i forbindelse med Svendborg kommunes klimauge, men afholdes af AOF Center Sydfyn, Svendborg.
AOF er en folkeoplysende forening, og vi ser klimaet som et af tidens vigtigste emner af drøfte i fællesskab og dermed skabe viden, debat handlinger og løsninger hver især og i fællesskab.
Bestil din GRATIS billet på AOF.dk – indtast nr. 1015 i søgefeltet og gennemfør tilmeldingsprocedure. Maximum 4 billetter pr. person.
For yderligere oplysninger kontakt Susanne Busse AOF, 30498063 eller Lone Dreyer AOF 26124809
Program:
- Velkomst
- Anders Morgenthaler laver oplæg fra foredraget ”Frelst”
- De tre borgmestre holder indlæg
- Åben debat med borgmestrene – Anders Morgenthaler er ordstyrer og deltager i debatten
Der er mulighed for køb af lokal kaffe og kage fra AOFs socialøkonomiske forretning, ”Byens Gårdbutik” ligesom butikken efterfølgende er åben med salg af lokale fødevarer.