Allehånde er de tørrede bær fra et op til ni meter højt træ, som vokser i de tropiske skove i Syd- og Mellemamerika, samt i Vestindien.
Smagskendetegn
Allehånde har en sammensat smag af nelliker, peber, kanel og muskat. Deraf navnet Allehånde på dansk.
Anvendelse
Allehånde bruges i sammenkogte retter, i bagværk og til syltning.
Historie
Allehånde kom til Europa i 1500-tallet, efter at Columbus tog krydderiet med hjem til Spanien. Man troede i starten, at det var en slags peber, fordi bærrene ligner peberkorn.
Nærende egenskaber
Allehånde indeholder en rig mængde af flere vitaminer, herunder vitamin A, vitamin B6, vitamin C, og niacin.