LEANDERS - BRØDKOMPAGNIET

Billede til artikel

Der er ikke kun en dejlig duft fra det nybagte brød, men også en meget hyggelig atmosfære i Kasper Leanders bageri. For selv om der er travlt, så er der tid til hyggesnak med kunderne mellem brød og boller.

Det er almindeligt kendt i Svendborg, at Kasper bager byens - hvis ikke Danmarks - bedste croissanter. De flyver ud ad døren sammen med rugbrød, surdejs-boller og -brød. Hans egen forklaring på succesen er, at han har øvet sig. “Du skal øve, øve, øve og gøre det 10.000 gange,” forklarer han.

Efter at have arbejdet flere steder, blandt andet hos Meyer i København, startede han Brødkompagniet for 5 1/2 år siden. Det adskiller sig fra alle andre bagerier ved ikke at have noget salgslokale, så Kasper sælger selv ud af døren, mens han bager. På den måde får han også den kontakt til sine kunder, som han godt kan lide at have.

Brødkompagniet har også et meget mindre udvalg end så mange andre bagere. “Jeg holder mig til dét, jeg er god til”, forklarer Kasper Leander. Alt er 100 procent økologisk, og brødet er lavet med surdej. Sundt - og så holder det længere.

Læs mere om Brødkompagniet på deres egen hjemmeside.